Internet-hastighed

- Få den rigtige hastighed til jeres behov.

Er dit internet til tider langsomt?

Bliv klogere på internethastighed, så du er sikker på, at du har det rigtige internet til dit behov.

Hvad er internethastighed?

Internethastighed fortæller, hvor hurtigt dit internet er. Det er et udtryk for, hvor hurtigt data overføres mellem serveren og din enhed – eller omvendt.

Hastigheden er afgørende for, hvor hurtigt du kan downloade og uploade. Det har betydning for, hvor smooth du kan streame, game, arbejde hjemmefra og så videre.

Som bruger er det vigtigt at tage stilling til, hvilken internethastighed man har brug for til sit behov.

Hvis internethastigheden og dit forbrug og behov stemmer overens, får du nemlig den bedste oplevelse og slipper for frustrationer over langsomt internet, der sætter begrænsninger for din streaming, gaming og online forbrug.

Hvad påvirker internethastigheden?

Der er flere faktorer, der kan påvirke internethastigheden. Udbyder, typen af internet og kvalitet er afgørende for din internethastighed. Der er mange forskellige muligheder på markedet, nogen markant hurtigere end andre.

Kapacitet:

Internetudbyderens kapacitet spiller en vigtig rolle i forhold til internettets hastighed. Udbyderens netværksinfrastruktur og ressourcer bestemmer, hvor meget båndbredde de kan levere til deres kunder.

Båndbredde er den samlede mængde data, der kan overføres i netværket på et givet tidspunkt. Jo større udbyderens båndbreddekapacitet er, desto mere data kan de levere, hvilket resulterer i højere internethastigheder til dig.

Netværkstrafik:

Et overbelastet netværk kan også påvirke hastigheden. Ligesom der er myldretid i trafikken, er der også myldretid på internettet om eftermiddagen og aftenen, når folk er hjemme fra arbejde og skole.

Det er typisk kablede internetforbindelser, som lider mest under overbelastningen. Derfor er din udbyders evne til at håndtere belastningen og skalere infrastruktur vigtig for altid at have hurtige hastigheder, også i primetime.

Teknologi:

De forskellige udbydere tilbyder forskellig teknologi. Opgradering til nyere og mere avanceret teknologi kan øge internethastigheden. 5G er det nyeste skud på stammen inden for internetteknologi og giver både hurtig og pålidelig forbindelse. Det gælder også på 5G-mobiltelefoner.

Geografisk placering:

Din fysiske placering i forhold til internetudbyderens infrastruktur kan også påvirke hastigheden. Hvis du bor tæt på udbyderens knudepunkt, vil du nok opleve hurtigere hastigheder end en, der bor langt væk. Danmark er et lille land, men det er ikke alle udbydere, der har lige god dækning over hele landet.

For at sikre hurtig internethastighed skal du vælge en udbyder med tilstrækkelig kapacitet, ny teknologi og geografisk dækning i dit område.

Hvordan måles internethastighed?

Internethastighed måles i Mbit/s. Antallet af Mbit/s er et udtryk for den hastighed, dit internet kører med. Mbit/s i sig selv beskriver en datamængde. Så jo flere Mbit/s din internetforbindelse har, jo flere data kan din enhed behandle i sekundet.

Internettets hastighed måles på forskellige parametre, derfor består din internethastighed af to tal. Det første tal angiver downloadhastigheden. Det sidste tal angiver uploadhastighed. To vigtige faktorer for internettets kræfter:

Downloadhastighed er den hastighed med størst betydning for de fleste brugere. Den fortæller, hvor hurtigt du downloader, altså henter data ned fra internettet. Netop det gør de fleste mange gange dagligt i form af besøg på hjemmesider og streaming. Downloadhastigheden er også vigtig i forhold til, hvor mange enheder, der kan benytte samme internet ubesværet samtidig.

Uploadhastighed er udtryk for det modsatte. Den fortæller, hvor hurtigt du kan lægge indhold på internettet eller vedhæfte filer i mails. Jo større filer, du uploader, jo vigtigere er det med en hurtig uploadhastighed. Dette er særligt nyttigt, hvis du deler meget indhold online eller ofte arbejder hjemmefra.

Hvad er min ”ping”?

Når gamere eller internethajer bruger udtrykket ping, taler de om internethastighed. Ping er nemlig en målemetode for internethastighed.

Ping er en angivelse for, hvor stor en distance der er mellem serveren, du bruger, og din fysisk lokation. Denne hastighed kaldes for ”latency” og måles i ms.

En lav ping er en god ting, især hvis du bruger dit internet til gaming. For optimale forhold til online gaming skal man helst have en ping under 30 ms. Til mere standard internetbrug som browsing og streaming kan en højere ping accepteres, men de flestes tålmodighed bliver alvorligt testet med en ping på over 100 ms.

Med en høj ping vil internettets latency være langsomt. Det vil altså tage lang tid at loade hjemmesider, og de input, du giver, vil ske med forsinkelse. Dette er særlig kritisk i gaming, hvor man helst vil spille i realtid for at have en chance mod modstanderen. Men heller ikke online browsing er særlig sjovt i længden, hvis forsinkelsen er stor.

Hvordan kan man måle internethastighed?

Ligesom det er relevant og vigtigt at kende den hastighed, man kører i sin bil. Er det også relevant og vigtigt at kende hastigheden, man surfer på internettet med. Måske kan du ikke huske, hvilken hastighed du valgte, da du købte internet? Eller vil tjekke, om hastigheden stadig holder? Der er heldigvis masser af hjælp at hente.

Du kan nemt selv måle din internethastighed og der er flere værktøjer og tjenester til rådighed.Der er mange andre tjenester til netop dette formål. Hvis du blot søger ”internethastighedstest” i din browser, dukker der automatisk lige så mange muligheder op, som der er internetudbydere.

De forskellige test måler din internetforbindelse i det øjeblik, du foretager målingen. Derfor kan resultaterne variere afhængig af tidspunkt på dagen og netværkstrafikken. Det er en god ide at udføre flere tests på forskellige tidspunkter for at få et mere nøjagtigt billede af din internethastighed. Eller tage to til tre test ad gangen for at være sikker på resultatet.

Her er nogle populære eksempler til at måle din internethastighed:

  • Ookla Speedtest

  • Fast.com

  • Speedof.me

Sådan kan du forbedre din internethastighed

Din hastighed afhænger af udbyder, typen af internetforbindelse og kvaliteten. Hvis din internethastighed ikke lever op til forventningerne, så vær opmærksom på følgende:

1. Placering Routerens placering er vigtig. En optimal placering er højt, åbent og centreret. Altså ikke bag møbler eller inde i skabe.

2. Systemopdatering Hvis hastigheden halter, kan du tjekke for eventuelle systemopdateringer. Sørg for, at dit internet er velopdateret.

3. Downloading For mange downloads på samme tid kan også forsinke internettet. Hvis båndbredden ikke ved, hvilken download den skal koncertere sig om, vil den downloade det hele med samme hastighed. Og den hastighed er langsommere end normalt.

4. Bredbånd hogging Når for mange enheder er tilsluttet til samme internet, vil internettet uundgåeligt blive langsommere. Derfor kan du med fordel begrænse antallet af tilsluttede enheder eller opgradere til et internet med en hastighed, der bedre matcher antal enheder.

5. Baggrundprocesser Luk for eventuelle baggrundsprocesser på computeren. De sluger dit internet og forsinker din hastighed.

6. Opgrader hardware Internetmarkedet er altid i udvikling, derfor skal hardware opgraderes. Hvis dit hardware halter for langt bagefter, gør din hastighed nok det samme.

Hvor hurtigt internet har jeg brug for?

Som sagt er det afgørende for din internetoplevelse, at dit forbrug og din internethastighed matcher. Derfor er det godt at undersøge, hvor hurtigt internet du har brug for. Hvilken hastighed du har brug for, afhænger af hvor mange mennesker, der bruger internettet, og hvad I bruger internettet til.

Her kan du se eksempler på, hvilken hastighed der passer til forskellige behov:

1-2 personer privat forbrug: Du bor alene eller sammen med én anden. Du streamer helst i 4K, som kræver mindst 25 Mbit/s. Samtidig vil du gerne kunne lytte til musik fra en musiktjeneste, hvilket kræver omkring 5 Mbit/s. Derudover bør du indlægge en buffer, da hastigheden kan variere afhængig af type enhed og tidspunkt eller hvis der skal streames samtidig. For dig er en ideel hastighed omkring 100 Mbit/s.

+3 personer privat forbrug: En husstand på tre eller flere, alle har hver deres mobil og muligvis også andre enheder. Her er flere smartphones forbundet til netværket samtidig, og der er også behov for at flere kan streame samtidig. Med dette internetforbrug er en hastighed på 300 – 500 Mbit/s nødvendig.

1-2 personer privat- og arbejdsforbrug: Arbejder du ofte hjemmefra? Så er det vigtigt at have et internet, som kan trække flere programmer samtidig, uploade og streame onlinemøder. Både hvis du bor alene eller sammen med andre, kræver et ordentligt arbejdsinternet en hastighed på 300 – 500 Mbit/s, her skal du også være opmærksom på en høj uploadhastighed.

+3 personer privat- og arbejdsforbrug: Ofte en husstand, hvor hele familien anvender internettet til forskellige ting fra morgen til aften. Der bliver både arbejdet hjemmefra, uploadet videoer på YouTube, gamet og streamet fra flere tjenester. Med dette forbrug skal du have et internet med en hastighed på over 500 Mbit/s.

Hvilket internet skal jeg vælge?

Dit valg af internet er ret vigtigt for den internethastighed, du får. Det er nemlig ikke alle internetteknologier, der giver lige hurtig og stabil hastighed. Vær desuden obs på, at DSL - internet via telefonstik - bliver lukket ned.

Den nyeste teknologi inden for internetforbindelse er 5G. Denne teknologi er helt opdateret og kører med de hurtigste hastigheder, der efterspørges.

Med 3Internet kan du opleve en downloadhastighed på helt op til de magiske 1.000 Mbit/s og en uploadhastighed på helt op til 94 M/bits. Du kan altså både streame, game og arbejde løs. En 3Internet-router kan håndtere op til 128 enheder – langt flere end de fleste husstande anvender.

Lyder det interessant for dig? Se mere her: