Samtaler

Optagelse af samtaler

Ved din henvendelse til 3 eller hvis 3 kontakter dig, optager vi kun samtalen med dit samtykke. Dit samtykke gives ved et tastetryk, hvis du kontakter 3. Eller din mundtlige accept i selve samtalen, hvis 3 kontakter dig.

Typer af personoplysning

3 behandler følgende personoplysninger:

  • Navn

  • Kundenummer

  • Din stemme

Yderligere personoplysninger, som eventuelt fremgår af telefonsamtalen. Såfremt der i telefonsamtalen mellem dig og 3 fremgår følsomme personoplysninger, sletter 3 telefonsamtalen uden ugrundet ophold.

Formål

3 optager samtalerne på baggrund af kundens samtykke, da 3 har en interesse i at bruge optagelsen til intern undervisning.

  • Med intern undervisning menes f.eks., at samtalerne lyttes igennem sammen med 3's medarbejdere for at sikre, at der gives korrekte svar, at 3 overholder sine aftaler og sørger for, at kunden får det serviceniveau, som 3 ønsker.

Behandlingsgrundlag

3's optagelse af samtalen sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, dvs. at 3 kun optager samtalen til intern undervisning, hvis kunden har givet sit samtykke til, at 3 må optage samtalen, og dermed behandling af de personoplysninger, som fremgår af den konkrete samtale.

Opbevaring af samtaler

3 gemmer samtalerne sikkert og i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler om behandlingssikkerhed. Du kan læse mere om reglerne hos Datatilsynet her.

3 sletter automatisk optagelserne, når der ikke længere er et sagligt behov for at gemme dem.

  • Hvis du som privatkunde selv har kontaktet kundeservice, gemmer vi samtalen i 6 måneder.

  • Hvis du som erhvervskunde selv har kontaktet kundeservice, gemmer vi samtalen i 16 måneder.

  • Hvis du er blevet kontaktet af 3 med henblik på salg i privat regi, gemmer vi samtalen i 6 måneder.

  • Hvis du er blevet kontaktet af 3 med henblik på salg i erhvervsregi, gemmer vi samtalen i 6 måneder.

Fortryder du, at du har givet os dit samtykke til at optage samtalerne, kan du til enhver tid skrive til 3 og trække dit samtykke tilbage og få slettet optagelsen. Det gør du, ved at sende en mail til databeskyttelse@3.dk.

Indsigtsret

Hvis du har givet 3 samtykke til at optage din samtale, har du mulighed for at få indsigt i samtalen. Det betyder, at du kan få en lydoptagelse tilsendt.

Du kan læse mere om dine rettigheder i forbindelse med 3’s behandling af dine persondata under afsnittet ”Dine rettigheder”.

Ønsker du at gøre brug af indsigtsretten, skal du skrive til databeskyttelse@3.dk

Du kan læse mere om optagelse af samtaler hos Datatilsynet.

Du kan læse mere om vores håndtering af persondata i vores persondatapolitik her.