5G Internet er fremtiden

Nemt. Hurtigst. Bedst.

5G-netværket tilbyder hurtigere hastigheder, kortere responstider, bedre kapacitet og helt nye teknologiske muligheder.

5G forandrer erhvervslivet

I mange brancher vil 5G-netværket give et digitalt boost. Det vil understøtte milliarder af opkoblede enheder til Internet of Things og bane vejen for at udvikle produktniveauet, forhøjne effektiviteten og skabe innovative teknologiske løsninger, der kræver respons i realtid. Det vil give Danmark en øget automatisering i både produktions-, transport-, logistik - og serviceerhverv.

Topmoderne kontormiljø

Vores børn kommer ikke til at gå på arbejde, som vi har gjort det, for det traditionelle kontormiljø og dets ritualer og arbejdsgange er en uddøende race. Med 5G’s ultralave responstider er det snart tid til at vinke farvel til akavede Teams-møder, hvor kameraet hakker, og alle kommer til at tale i munden på hinanden. Inden længe vil virtual reality-teknologi blive en integreret del af hverdagen, som gør det muligt at afholde konferencer og møder i virtuelle rum, hvor alle deltagere kan interagere naturligt med hinanden, uanset hvor de befinder sig i den fysiske verden.

Også administrationen af kontorbygningerne vil få en overhaling med 5G-teknologien. Sensorer overalt i bygningerne vil indsamle data om, hvordan lokalerne bliver brugt, så bygningsadministratorerne kan skræddersy vedligeholdelse og daglige service. Det vil gøre det muligt i realtid at justere bl.a. varmeforbrug, rengøring og forplejning, som vil mindske virksomhedernes energiforbrug og madspild.

Effektivisering af international handel

Hvor dampmaskinen, samlebåndet og automatisering muliggjorde de tre første industrielle revolutioner, står vi nu midt i den fjerde af slagsen. Godt hjulpet på vej af 5G.

Med ’industri 4.0’ bliver den fysiske produktion digitaliseret, og med 5G kan det foregå uden føring af kabler til maskinerne på gulvet. Dermed kan man fx omlægge produktionen langt hurtigere end tidligere. 5G vil også muliggøre en virtuel proces for design, test og fejlretning af hele produktionskæder på tværs af regioner - fx med simuleringsværktøjer baseret på virtual reality-teknologi. Når processen fra idé til produkt forkortes og kun det færdigudviklede og gennemtestede slutprodukt bliver sat i produktion, vil det både øge effektiviteten, kvaliteten og bæredygtigheden i produktionsindustrien.

FAQ

Det korte svar er: Nej.

Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G. Det kan du læse mere om på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Der er internationalt fastlagt meget klare grænseværdier for, hvor meget en mobilantenne må udstråle. Disse grænseværdier er defineret i overensstemmelse med videnskabelig forskning og anbefalinger fra EU og verdenssundhedsorganisationen WHO, og de gælder, uanset hvilken teknologi der er tale om. Når teleselskaber som 3 udbygger mobilnettene, følger vi nøje de retningslinjer, anbefalinger og grænseværdier, som er fastsat af myndighederne. Det vil vi naturligvis fortsætte med at gøre, når vi udbygger vores 5G-net.

Energistyrelsen fører tilsyn med, at teleselskaberne efterlever de fastsatte krav og grænseværdier. I den forbindelse er der udført helt konkrete målinger af effekttætheden i nærheden af mobilmaster og mobilantenner. Målingerne viser, at udstrålingen fra mobilantenner i praksis ligger langt under grænseværdierne, hvor mennesker færdes og opholder sig.

Nej, du behøver ikke skifte din SIM-kort for at kunne benytte 5G.

Hvis vi sammenligner mobilnettet med en vej, er 2G en ensrettet gade, mens 3G er en landevej, hvor der begynder at komme fart over feltet. Både 4G og 5G kan ses som flersporede motorveje, men 5G vil med tiden få langt flere spor end 4G og giver dermed mulighed for endnu højere hastigheder.

De mange ekstra spor hæver ’hastighedsgrænsen’, og det betyder alt i alt, at der kan sendes mere data på kortere tid.

Hastighed i mobilnettet måles i Mbit/s (megabit pr. sekund). Det er et udtryk for, hvor meget data der kan sendes og modtages pr. sekund.

Normalhastigheden for 3G ligger mellem 6-20 Mbit/s, mens normalhastigheden for 4G ligger mellem 10-54 Mbit/s. Med 5G vil du på 5G kunne opleve hastigheder på 25-345 Mbit/s.. Hvis man omregner Mbit/s til Mb/s (megabyte pr. sekund), betyder det, at man med 5G vil være i stand til at downloade hele 125-250 mb i sekundet – eller en hel Blu-rayfilm på bare 20-40 sekunder.

Der vil dog gå nogle år, før 5G-nettet herhjemme vil kunne levere hastigheder af den kaliber. De første år kan man under optimale forhold i de byer, hvor 5G er rullet ud, forvente en normalhastighed på op til 500 Mbit/s.

Vi mener, at 5G til en vis grad vil kunne erstatte traditionelt kablet bredbånd, såsom ADSL, fiber og lignende, da transmissionshastighederne i mobilnetværket vil blive kraftigt forøget. Det vil i det lange løb gøre det billigere for den almindelige forbruger og for samfundet. For eksempel vil det være billigere at købe en fælles 5G-antenne, som kan trække nok signal til at dække et areal svarende til en mindre landsby, end at grave fiberkabler ned til hver enkelt husholdning.

Båndbredde er synonym med kapacitet og dækker over den mængde af data, der kan sendes på samme tid. Med 2G og 3G er det for eksempel ikke muligt at sende meget data på samme tid, da det skaber flaskehals. Forestil dig en tragt, hvor man hælder meget væske i, men kun få dryp kommer ud i den anden ende. Med 4G og 5G bliver tragten udvidet, så meget mere af det, man propper i den, kommer ud igen.

I takt med at dataforbruget, stiger og flere mennesker surfer, streamer og gamer samtidig, bliver 5G nødvendig for at give alle en god oplevelse.

Responstid (også kaldet svartid eller ping) er den tid, det tager, fra du beder om ”noget” digitalt, til du får det. For eksempel den tid, det tager for dig at synes godt om et billede, til Instagram registrerer det på skærmen. Hvis du gamer online, er responstid især vigtigt, da tiden fra ’klik til handling’ skal være så kort som overhovedet muligt. Hvor lang eller kort responstid, der er i et onlinespil, er forskellen mellem at vinde eller tabe.

Med 5G vil responstiderne blive så korte, at det i løbet af få år vil være muligt at spille alle typer spil i områder, hvor der er god mobildækning.

Teknologierne i mobilnetværket har mange forskellige navne, fx GSM, UMTS, WCDMA, HSPA, LTE og nu 5G. Alle teknologierne står på skuldrene af deres forgængere og har hver især budt på højere hastigheder, kortere responstider og bedre båndbredde.

De forskellige teknologier kan inddeles i ’generationer’. Fx kom GSM til at hedde 2G eller ’andengenerationsteknologi’, mens UMTS, WCDMA og HSPA klassificeres som ’tredjegenerationsteknologier’ og LTE som ’fjerdegenerationsteknologi’.

Alle 5G-klar mobiler, tablets, router eller andet, du køber hos 3, virker med 5G på vores netværk.

Vi kan dog ikke garantere fuld support og funktionalitet på modeller, vi ikke selv forhandler.

Få vejledning af vores business rådgivere, der står klar til at hjælpe jer.

I skal blot indtaste jeres oplysninger i kontaktformularen her, og så kontakter vi jer indenfor 1 time på hverdage mellem 8-16.