Global dækning nem administration og gode priser

TinyMobileRobots, Malling

Global dækning, nem administration og gode priser gjorde udfaldet, da TinyMobileRobots valgte 3Business som IoT-leverandør

Danske TinyMobileRobots har ekspanderet vildt siden stiftelsen i 2015 og er i dag verdens førende robotproducent inden for opmåling og opmærkning af infrastruktur og sportsbaner.

Alle 20 ansatte sidder på samme kontor i Danmark, men leverer alt fra salg til support til markeder kloden rundt. Global dækning og nem administration er derfor helt afgørende for, at deres robotter fungerer – uanset hvor de sælges til.

  • Hos 3Business har vi fået en løsning, som gør, at vi kan sætte SIM-kort i vores robotter i Danmark, teste dem på et dansk netværk og sende dem ud til kunderne i vished om, at alting virker, uanset hvor de befinder sig. Det er en kæmpe fordel for os, der gør det nemmere og sikrere at teste vores produkter”, siger Jens Peder Kristensen, CEO i TinyMobileRobots.

Robotproducenten skiftede til 3Business fra en konkurrerende leverandør og var fra start opmærksom på dækning og pris som afgørende for deres valg.

  • Vi har tidligere været afhængige af leverandører, der dækkede specifikke, lokale markeder, men ikke tilstrækkeligt internationalt. Og noget af det interessante ved 3Business er netop, at de tilbyder dækning i alle vores markeder – også Japan, Australien og USA for eksempel, hvor andre kun har kunnet hjælpe os i EU-landene.

Og så bød 3Business ind med en meget konkurrencedygtig pris, som – tror vi på – bliver ved at være konkurrencedygtig længe fremover. Og det er vigtigt, for vi ved, at datamarkedet udvikler sig hurtigt”, fortæller Jens Peder Kristensen.

Effektiv administration giver rum til forretningen

En overbevisende administrationsplatform var endnu et væsentligt kriterium for TinyMobileRobots. 12 måneder senere bliver man i virksomheden fortsat imponeret over Ciscos IoT-platform, der følger med, når 3Business leverer IoT-løsninger:

  • Cisco har betydet, at vi har fået fantastisk godt styr på vores sim-kort og kan gå ind og aktivere og de-aktivere, som det passer os. Det er et utrolig effektivt værktøj, som vi er rigtig glade for. Vi bruger endda kun en lille del af det – der er så mange muligheder. Men vi skal nok komme til at bruge mange flere funktioner”, siger Jens Peder Kristensen, der glæder sig over, at forretningen vækster i takt med forbedringerne på teleområdet:

  • Med 3 står vi i dag med en robust løsning, som vi stoler på, som er let at administrere og som fungerer i hele verden. Det gør, at vi har mulighed for at vokse som virksomhed uden at skulle bekymre os om telekommunikation og simkort. For det virker bare – endda til rigtig fornuftige priser. Det er perfekt til os”, slutter han.

Har I brug for rådgivning omkring den bedste løsning for jer?

Få vejledning af vores business rådgivere, der står klar til at hjælpe jer.

I skal blot indtaste jeres oplysninger i kontaktformularen her, og så kontakter vi jer indenfor 1 time på hverdage mellem 8-16.