Marts 2025 I Internet
Er WiFi-signalet for svagt i mødelokalet, på værkstedet eller i den fjerne ende af kontoret? Det kan fixes. Bliv klogere på, hvilken løsning der er den rigtige for din virksomhed lige her.
Det er så irriterende. De fleste virksomheder i dag udnytter WiFi til at skabe forbindelse til internettet, men signalet bliver forstyrret af byggematerialer, isolering og tekniske installationer – og så sidder man dér, med alle sine talenter, mens netværket kæmper med forbindelsen.
Et WiFi-netværk med svage eller døde zoner reducerer effektiviteten, hæmmer arbejdet i skyen, forstyrrer vigtige online møder og kan medføre tab af kunder og ordrer, hvis onlinesystemer ikke fungerer pålideligt.
Der er imidlertid ingen grund til at affinde sig med det, hvis WiFi-netværket halter efter virksomheden i øvrigt. Med en WiFi-extender (repeater) eller et Mesh-system, kan du sikre, at WiFi-signalet dækker hver en krog, kælder og kvist.
WiFi-extender er en hurtig lappeløsning, mens Mesh er den langsigtede, stabile løsning.
Vælg derfor et Mesh-system hvis: Du vil have én stabil, sammenhængende dækning i hele virksomheden, som kan håndtere mange brugere og som tilbyder intelligent trafikstyring. Samtidig fremtidssikrer Mesh-systemet netværket med bedre sikkerhed og skalérbarhed.
Vælg en WiFi-extender hvis: Du kun har et lille område med svagt signal, du kan acceptere netværksskift og mulig hastighedsreduktion, eller du har et stramt budget og behov for en simpel opsætning.
Herunder gennemgår vi de to løsninger, og giver dig et overblik over fordele og ulemper, så du bliver klædt på til at vælge den løsning, der passer til netop din virksomhed.
Men først en hurtig afklaring: Et Mesh-system har samme funktion som en WiFi-extender, idet det udvider WiFi-signalets rækkevidde. Derfor kan du også opleve, at der står WiFi-extender eller -repeater på en Mesh-enhed. Det skal du dog ikke lade dig forvirre af, så længe der står at extenderen benytter Mesh-teknologi, er der tale om et Mesh-system.
Overordnet skaber et Mesh-system ét sammenhængende WiFi-netværk, der kan udvides til at dække hele virksomheden. Det sikrer et kraftigt signal i ellers svage eller ”døde” områder, og fordi hver enhed i Mesh-systemet fungerer som en hoved-enhed, er der intet hastighedstab på tværs af netværket.
Mesh kan i øvrigt oversættes med net eller gitter, og det refererer til den måde, Mesh-systemets enheder er koblet sammen på. Mesh-noderne snakker nemlig sammen på kryds og tværs, altså i en slags gitter-struktur.
Dette gitter af sammenkoblede Mesh-enheder skaber et WiFi-netværk med ensartet dækning og kun ét SSID. En enhed vil derfor være tilsluttet samme netværk, uanset hvor i virksomheden, den befinder sig, eller bevæger sig hen.
Derudover betyder det, at hvis en computer eller IoT-enhed sender et signal til en computer på samme netværk, behøver det ikke blive sendt til routeren, og videre derfra tilbage i netværket. I stedet tager signalet den mest effektive vej gennem de sammenkoblede Mesh-noder.
Gitterstrukturen bidrager også til større pålidelighed idet, at hvis én Mesh-node går ned, vil de andre stadig være forbundne og derfor fungere.
En enhed, som udvider WiFi-signalets rækkevidde, kan have mange forskellige navne. I dag er der ingen meningsfuld teknisk distinktion, og derfor er det typisk kun navnet, der er forskel på. Ofte brugte navne inkluderer:
WiFi-booster
WiFi-extender
WiFi-fortærker
WiFi-repeater
WiFi-forlænger
Signalforstærker til wifi
Én samlet, stabil dækning uden netværksskift.
Højere hastigheder end WiFi-extendere, da signalet ikke skal sendes frem og tilbage.
Nem opsætning og fleksibel skalering – tilføj flere noder efter behov.
Automatisk håndtering af enheder – skifter sømløst mellem noder.
Minimerer døde zoner effektivt.
Øget driftssikkerhed – hvis én node svigter, tager de andre over.
Fremtidssikret med bedre sikkerhed og automatiske opdateringer.
Dyrere løsning end WiFi-extendere.
Højere strømforbrug per node sammenlignet med extendere.
Kræver en mere omfattende opsætning i starten.
Kan være overkill til små kontorer med lav internetbåndbredde.
En WiFi-extender modtager og gensender signalet fra routeren, og hvis man har et mødelokale eller måske en printer, som står for langt fra routeren, kan en WiFi-extender være en nem og billig løsning.
Det, du skal være opmærksom på, er, at WiFi-extenderen kun kan sende det signal videre, det modtager. Derfor vil en WiFi-extender, som sættes op, hvor WiFi-signalet er forringet med 50%, også sende et signal videre, som er halveret ift. routerens maksimale output. Hastigheden på netværket vil altså være lavere, når du er langt fra routeren, selvom der er sat en WiFi-extender op.
Derfor er det også vigtigt, at en WiFi-extender bliver sat op, hvor signalet fra routeren stadig er stærkt. Ellers forlænger extenderen blot et svagt signal.
Derudover vil de fleste WiFi-extendere, i modsætning til Mesh-systemet, oprette et nyt netværk, baseret på signalet fra routeren. Hvis vi kalder routerens SSID ”Netværk1”, vil en extender typisk figurere med et tilføjet ”_EXT”, altså som ”Netværk1_EXT”.
Det betyder, at en medarbejder eller IoT-enhed selv skal skifte fra ”Netværk1” til ”Netværk1_EXT”, når WiFi-signalet fra routeren bliver svagt. Det kan være et problem, hvis det er vigtigt at kunne bevæge sig rundt uden at miste signalet, eller at forskellige enheder skal kunne snakke sammen over netværket.
Billig løsning – perfekt til et stramt budget.
Nem opsætning – sættes i stikkontakten og konfigureres hurtigt.
Kan forbedre signalet i et lille område – f.eks. et rum eller en del af kontoret.
Bærbar og fleksibel – kan flyttes efter behov.
Reducerer hastigheden markant, da signalet skal sendes frem og tilbage.
Ikke en sømløs oplevelse – kræver skift mellem netværk.
Kan forstyrre andre enheder og skabe signalinterferens.
Placeringen er afgørende – forkert placering kan gøre den ineffektiv.
Ikke en skalerbar løsning – flere extendere giver ikke nødvendigvis bedre WiFi.
Selvom der er mange fordele ved Mesh-systemet, vil valget mellem dét og en WiFi-extender stadig afhænge af din virksomheds behov. Derfor er det vigtigt at afdække dette behov, både som det ser ud lige nu, og hvordan I forventer det udvikler sig.
Følg nedenstående guide for at komme jeres valg nærmere:
Start med at undersøge jeres nuværende WiFi-netværk for at finde ud af, hvor der er svage områder og døde zoner.
Overvej hvor I har brug for en netværksforbindelse, og hvem der skal tilslutte sig – er det medarbejdere med computere og mobiltelefoner eller maskiner og IoT-enheder?
Overvej også hvor mange, der skal kunne tilslutte sig samtidig, og hvor høj hastighed I har brug for – skal I bare hente mail og søge på internettet, eller arbejde i skyen og hente tunge filer?
Kig desuden på jeres budget. En WiFi-extender er billigere end et Mesh-system, både fordi selve enheden er billigere, men især fordi et Mesh-system kræver flere enheder for at udnytte dets fulde potentiale.
Hvis din virksomhed har brug for en simpel og billig løsning til små områder med svagt signal, kan en WiFi-extender være tilstrækkelig. Især hvis jeres aktiviteter på netværket ikke kræver høj hastighed.
Omvendt, hvis performance er vigtig – høj hastighed, ensartet dækning, stærkt og stabilt signal på et sammenhængende netværk – ja, så er Mesh-systemet svært at komme udenom.
Er du i tvivl om, hvad der vil passe bedst, eller hvordan I får dimensioneret et netværk til jeres behov, så står vores business-rådgivere klar til at hjælpe.
De 6 vigtigste årsager:
Bygningsmaterialer som beton, mursten, metal og glas kan dæmpe signalet. Åbne kontorer har ofte bedre dækning end rum med tykke vægge.
Routerens placering er vigtig – en router gemt i et skab sender svagere signaler. Placer den centralt og uden forhindringer.
Signalinterferens fra enheder som mikrobølgeovne og trådløse telefoner kan forstyrre WiFi.
For mange enheder på netværket deler båndbredden, hvilket kan sænke hastigheden, især i store virksomheder.
WiFi-signalet svækkes med afstand, især på 5 GHz-båndet.
Forældet udstyr kan begrænse hastigheden, da det ikke understøtter de nyeste WiFi-standarder.
I skal blot indtaste jeres oplysninger i kontaktformularen her, og så kontakter vi jer indenfor 1 time på hverdage mellem 8-16.