Inspiration

Kobbernettet udfases – Hvad betyder det for din virksomhed? 

November 2024 I Netværk

Frem til 2030 udfases kobbernettet. Læs med her og bliv klogere på, hvad det betyder for din virksomhed, og hvordan du sikrer, din virksomhed ikke mister forbindelsen. 

Som du måske allerede ved, bliver det gamle kobbernet i Danmark udfaset. Dette betyder, at de traditionelle fastnettelefoner og internetforbindelser via kobberkabler gradvist vil blive erstattet af mere moderne og effektive løsninger. Det vender vi tilbage til, men hvorfor udfases kobbernettet egentlig? 

Kobbernettet har været rygraden i vores kommunikationsinfrastruktur i mere end 140 år, men teknologien er dyr at vedligeholde og udbygge, særligt i forhold til, at nye teknologier har overhalet kobbernettet performancemæssigt. Fiber og 5G tilbyder langt højere hastigheder, større kapacitet og en mere stabil forbindelse. Udfasningen handler således om at spare penge ved at afvikle en teknologi, som ikke lever op til kravene i vores højt digitaliseret samfund. 

Udfasning begynder 1. januar 2025 og forventes afsluttet inden år 2030. 

Hvad betyder udfasningen for din virksomhed? 

Præcis hvad det betyder for din virksomhed, at kobbernettet udfases, afhænger helt af hvilke kommunikationsløsninger, virksomheden benytter i dag. Hvis du i forvejen benytter mobiltelefoner og softphone til telefoni og fx 5G eller fiber til internet, så vil udfasningen ikke påvirke din virksomhed. Kobbernettet benyttes i dag til både telefoni og internet. Din virksomhed vil blive påvirket af udfasningen, hvis I benytter en fastnetforbindelse til telefoni eller en xDLS-forbindelse til internettet. Det vil også påvirke jeres drift, hvis I har IoT-enheder, som er koblet på netværket via kobbernettet. Det er disse typer forbindelser, der lukker sammen med kobbernettet.

Som nævnt er alternativerne både hurtigere og bedre, så du behøver ikke frygte, at et skift vil påvirke virksomheden negativt. Faktisk tværtimod, for selvom det kan virke som en stor omvæltning, er det også en mulighed for at optimere din virksomheds digitale infrastruktur. 

Ved at skifte til en mere moderne løsning kan du: 

Kort om udfasning af kobbernettet

  • TDC Net har meddelt at udfasningen vil ske løbende frem til år 2030. 

  • Der er samlet 1.183 telefoncentraler i Danmark. 

  • De første 10 telefoncentraler lukker 1. januar 2025. Det betyder, der fra nytår er 10 områder i Danmark, som ikke længere kan benytte telefoni eller internet via kobberkabler. 

  • De første 10 centraler, som lukker er: Alsønderup, Espergærde, Ganløse, Gørløse, Hornbæk, Korup, Rågeleje, Tune, Viby og Aalsgaarde. 

  1. Øge produktiviteten: Højere internethastigheder og mere stabil forbindelse gør det nemmere for dine medarbejdere at arbejde effektivt. 

  2. Forbedre samarbejdet: Du reducerer risikoen for afbrydelser i arbejdet med cloud-baserede værktøjer og under videokonferencer med en hurtig og stabil internetforbindelse. 

  3. Styrke sikkerheden: Moderne netværk tilbyder bedre sikkerhedsfunktioner, hvilket øger beskyttelsen af din virksomhed mod cyberangreb. 

  4. Reducere omkostninger: Kobbernettet er blevet dyrt ift. udbyttet, og på længere sigt kan du potentielt reducere dine omkostninger ved at konsolidere dine kommunikationsløsninger. 

Sådan undgår du at miste forbindelsen 

Bliver din virksomhed berørt af udfasningen, er der kun én ting at gøre: Skifte teknologi, og vi har derfor samlet de bedste muligheder for virksomheder i dag i listen herunder. Alternativerne til kobbernettet er valgt ud fra performance, tilgængelighed og med øje for virksomheders behov.

Skift til:

1. 5G internet: Mobilnettet har udviklet sig enormt de seneste år, og 5G-nettet er nu udrullet i hele landet. 5G er en fleksibel løsning, der giver dig mulighed for at være online hvor som helst og når som helst med en lynhurtig internetforbindelse. 5G internet er nem og hurtig at komme i gang med og kræver hverken gravearbejde eller teknikerbesøg.

2. Fiber: Fibernet er en meget stabil og den absolut hurtigste internetforbindelse på markedet. Med fiber får du en symmetrisk forbindelse, hvilket betyder, at du kan både sende og modtage data med samme hastighed. Dette er ideelt til virksomheder med meget høje krav til båndbredde. Der kan være ventetid på op til flere uger, fordi installationen indbefatter teknikerbesøg og nogle gange også at kablet skal graves ned eller skydes ind til bygningen.

3. Du kan også vælge at skifte til en coax-forbindelse, som giver internet gennem antennestikket, altså via kabel-tv netværket. Coax er imidlertid en aldrende teknologi, ligesom kobbernettet, og udfasningen af dette net er også i gang flere steder. Selvom du muligvis kan få en coax-forbindelse nu, kan du risikere at blive tvunget til endnu et skifte inden for få år.

Læs mere om at vælge den rigtige internetforbindelse til din virksomhedher.

Skift til:

1. IP-telefoni (softphone): Når det kommer til telefoni, er IP-telefoni en fremragende erstatning for traditionelle fastnettelefoner. Med IP-telefoni kan du foretage og modtage opkald over internettet via en brugerflade på computeren og en app på mobilen. Det giver dig en lang række fordele og kan integreres med andre virksomhedssystemer.

2.Mobiltelefoni: Hvis du ikke har behov for en større telefoniløsning, kan du nøjes med mobiltelefonen. Med moderne kommunikationsløsninger og eSIM kan du nemt styre omstilling, ringetider og meget mere, uden brug af computer eller bordtelefoner.

Skift til:

1. Trådløst IoT-netværk: Denne løsning er baseret på mobilnettet og er både nem, effektiv og pålidelig, grundet den store udbredelse af stærke mobilnet i Danmark. Den fungerer ved at sætte IoT SIM-kort i enhederne, som derved opnår forbindelse til netværket. Fordi det trådløse IoT-netværk udnytter det eksisterende mobilnet, er etableringen særdeles omkostningseffektiv. Desuden kan installationen gå relativt hurtig, når der ikke skal investeres tid i passiv infrastruktur.

Læs mere om mulighederne i trådløse IoT-netværk, og IoT Connectivity generelt,her.

2. Fiber: Det er også en mulighed at skifte til fibernet, der skaber en stabil og utrolig hurtig forbindelse. Det vil i mange tilfælde formentlig være nødvendigt at få gravet kabler ned, eller skudt kabler ind til de lokationer, I har enheder installeret. Det kan dog hurtigt blive en langsommelig og omkostningstung proces, særligt hvis I har enheder fordelt på flere forskellige lokationer.

Få vejledning af vores business rådgivere, der står klar til at hjælpe jer.

I skal blot indtaste jeres oplysninger i kontaktformularen her, og så kontakter vi jer indenfor 1 time på hverdage mellem 8-16.