Sådan sikrer du god mobildækning i en kontorbygning

En kvinde der præsenterer på et kontor med et publikum på 3.

Februar 2025 I Netværk

Er du træt af dårlig mobildækning på virksomhedens kontor? Læs med her og bliv klogere på, hvordan en DAS-løsning kan sikre en stærk og pålidelig forbindelse fra kælder til kvist.

Kontorbygninger er i dag designet til at være energieffektive, flotte og funktionelle, men de kan også give udfordringer, når det kommer til mobildækning. Materialer som stål, glas, beton og isolering kan blokere signaler, og det kan gøre det svært at opretholde stabile forbindelser. Det kan påvirke alt fra daglige opkald til brugen af vigtige arbejdsredskaber, IoT-enheder og videomøder.

Der er imidlertid ingen grund til at affinde sig med dårlig dækning indendørs, for der findes en løsning: Distributed Antenna System (DAS). Det er en teknisk løsning, som udvider mobilnettet indendørs og, sammen med en tilslutning til mobiloperatørerne, sikrer en stærk og pålidelig mobildækning – selv i komplekse bygninger.

Hvorfor er mobildækning vigtig i en kontorbygning?

I dag er mobilkommunikation en forudsætning for at arbejde effektivt. Kontorbygninger har typisk mange brugere, som stiller høje krav til konstant tilgængelighed. Når dækningen halter, kan det skabe en række udfordringer, der hæmmer den effektive forretningsdrift på kontoret, heriblandt:

  • Forstyrrelser i arbejdsflowet – dårlig forbindelse kan afbryde vigtige opkald og gøre apps langsomme eller ubrugelige.

  • Frustrerede medarbejdere – huller i dækningen kan påvirke produktiviteten og arbejdsglæden negativt, og kan forstyrre betaling i f.eks. kantinen.

  • Utilfredse kunder og samarbejdspartnere – forstyrrelser i opkald og onlinemøder skaber en dårlig oplevelse og skader virksomhedens omdømme.

  • Sikkerhedsrisici – hvis dækningen ikke er stabil, kan det gøre nødopkald besværlige i kritiske situationer.

For at undgå disse udfordringer vælger mange virksomheder at implementere en DAS-løsning, som udvider mobildækningen inden døre.

Hvad er en DAS-løsning, og hvordan fungerer den?

DAS står for Distributed Antenna System (DAS). En DAS-løsning består af et DAS-anlæg og tilslutninger til mobiloperatørerne. DAS-anlægget er en lokal udvidelse af mobilnetværket, der fordeler signalet jævnt i hele bygningen via små antenner. Det betyder, at du får stærk mobildækning – uanset om du befinder dig i et mødelokale, en kælder eller et centralt kontor langt fra vinduerne. Mere konkret består et DAS-anlæg af en enhed, som modtager et stærkt signal udefra, enten via en antenne eller et fiber-kabel. Herfra distribueres signalet rundt i bygningen via kabler til små antenner, som er placeret de steder, hvor signalet udefra er svagt. På den måde skabes et lokalt mobilnetværk, som sikrer et stærkt signal overalt i bygningen. For at brugerne kan benytte netværket, skal DAS-anlægget imidlertid tilsluttes nogle mobiloperatører, ellers svarer det til at have en mobiltelefon uden abonnement. Hvis man vil sikre sig, at alle brugere, terminaler og enheder kan benytte netværket, skal alle mobiloperatører tilsluttes.

Sådan sikrer en kontorvirksomhed fuld dækning med DAS

For at opnå den bedste løsning, er det vigtigt, at DAS-løsningen sammensættes og tilpasses de konkrete forhold i bygningen såvel som virksomhedens behov. I en kontorbygning, hvor der typisk er mange brugere af mobilnettet, kan udfordringer med huller eller døde zoner i mobilnettet eksempelvis afhjælpes med et DAS Small Cell (Radio Dot System) samt tilslutning til relevante mobiloperatører. Det er et kompakt system, der integrerer små antenneenheder til at skabe højkapacitets dækning i hele bygningen. Antennerne er små nok til diskret at kunne gemmes i bygningens interiør og stærke nok til at levere optimal forbindelse til både 4G og 5G.

Derved sikrer kontorvirksomheden:

  • Stabil forbindelse i hele bygningen, som gør det muligt at arbejde uden afbrydelser.

  • Forbedret produktivitet i kraft af videomøder og digitale værktøjer, som fungerer problemfrit.

  • Forbedret kundeoplevelse gennem stabil og pålidelig kommunikation.

  • Øget sikkerhed idet, at nødopkald kan foretages hurtigt og effektivt.

Er DAS løsningen for din virksomhed?

Hvis din virksomhed oplever problemer med mobildækningen, kan en DAS-løsning være nøglen til bedre arbejdsforhold og højere produktivitet. Med DAS kan du sikre, at dine medarbejdere har adgang til stabile forbindelser – uanset hvor i bygningen de arbejder. Hos 3Business hjælper vi virksomheder med at skabe stærke forbindelser, der holder. Kontakt os i dag, og hør mere om, hvordan vi kan skræddersy en løsning til netop din bygning.

Læs mere om DAS

Få vejledning af vores business rådgivere, der står klar til at hjælpe jer.

I skal blot indtaste jeres oplysninger i kontaktformularen her, og så kontakter vi jer indenfor 1 time på hverdage mellem 8-16.

Brug for hjælp? Kontakt os her.

Nysgerrig på, hvordan vi opbevarer og anvender dine persondata?

Så se vores Persondatapolitik